Teamleder til Drift i Byggeteknisk afdeling

Er du i stand til at spotte potentielle optimeringer af arbejdsgange, som kan føre til konkrete resultater? Er overholdelse af regler og standarder en integreret del af din tilgang til opgaver? Og prioriterer du kommunikation og samarbejde som centrale elementer i din arbejdsproces?

Er du skarp til at planlægge, strukturere og koordinere? Så er du måske BJØRNSHOLMs nye Teamleder til vores Byggetekniske afdeling – Drift

Vi har travlt og oplever stor efterspørgsel fra vores kunder på vores ydelser indenfor drift og byggeteknisk rådgivning, derfor skal vi bruge en teamleder til driften.

Du bliver en del af et uformelt og dedikeret arbejdsmiljø. Vi tilbyder gode rammer med forskelligartede arbejdsopgaver, der løses i tæt samarbejde med kompetente kolleger. 

Om os
BJØRNSHOLMs kernekompetence er aktiv forvaltning af fast ejendom. Vi er en ejendomsadministration, der også omfatter en byggeteknisk afdeling og en juridisk afdeling med dygtige advokater der håndterer ejendomsjura. Vores styrke er, at vi arbejder sammen på tværs. I Drift & Bygherrerådgivning tager vi os af drift samt udvikling, projektering og byggeri af interne såvel som eksterne ejendomme.

Vi søger en Teamleder til den del af afdelingen som er ansvarlig for de driftsorienterede opgaver. Dine opgaver er bl.a. ledelse af vores ejendomsinspektører, samt sparringspartner for vores viceværter, varmemestre og ejendomsmestre. Du skal indgå i temaet og selv være en del af driftsopgaverne. Som en del af vores team kommer du primært til at arbejde med drift af ejendommene, herunder ind- og fraflytningssyn.

Om dig
Du har en relevant uddannelse f.eks. bygningskonstruktør og har 5-10 års erfaring, inklusive budgetansvar. Du kan med fordel evt. have en håndværksmæssig baggrund.

• Er du i stand til at spotte potentielle optimeringer af arbejdsgange, som kan føre til konkrete resultater?
• Er overholdelse af regler og standarder en integreret del af din tilgang til opgaver?
• Og prioriterer du kommunikation og samarbejde som centrale elementer i din arbejdsproces?

Kvalifikationer
• Du har erfaring med ledelse fra en lignende stilling
• Du har interesse for ”hele” ejendommen og ser værdien i både drift og byggeri.
• Du har kendskab til Unik Bolig 4 og Excel
• Du er serviceminded og har øje for kunden
• Du har god byggeteknisk indsigt og forståelse


Personlige egenskaber
• Systematisk og grundig arbejdstilgang
• Har øje for såvel detaljen som det store billede
• Tager ansvar og ejerskab over dine projekter
• Positiv og engageret

Vi kan tilbyde
• Gode kollegaer med stærkt sammenhold og godt arbejdsmiljø. Vi er pt. et team af installatører, bygningskonstruktører og en arkitekt – og vi vækster.
• Frokostordning, sundhedsforsikring og sociale arrangementer.
• Tilsynsbiler til rådighed
• Mulighed for at sætte eget præg på projekter og driften.
• Fleksible arbejdsforhold (arbejdstider, hjemmearbejde)
• Stor alsidighed i opgaverne.
• Løn efter kvalifikationer
• Ansættelse snarest muligt

Hos BJØRNSHOLM er vi stolte af, at der er korte beslutningsveje og adgang til god faglig sparring blandt dygtige kolleger. Vi tror på vores medarbejdere. Derfor vil du hos os opleve medindflydelse og frihed under ansvar.

Ansøgning og kontakt

Din ansøgning stiles til CEO Per Bjørnsholm pr. mail til pb@bjornsholm.com

Skriv ”Teamleder Drift” i emnefeltet. Ansøgningen vedlægges CV.  Har du spørgsmål er du naturligvis velkommen til at kontakte CEO Per Bjørnsholm på 20 32 48 13.

Vi ser med frem til at høre fra dig og kalder til samtale løbende.

Vi afholder løbende samtaler.
BJØRNSHOLM A/S, Bredgade 25F, 1260 København K

Søg denne stilling

Flere opslag

Her kan du finde de nyeste opslag

Kontakt os

Tag kontakt i dag

Vi sidder klar til at besvare din henvendelse

BJØRNSHOLM A/S  •  CVR 37 97 57 37